Det faglige indhold

Jeg har på mit skema fem kurser:

Chem 218: Photochemistry
Professoren hedder Mattanja de Vries og er vist indisk hollænder af oprindelse. Han holder af at fremvise ulæselige overheads og bekymrer sig ikke synderligt om, hvad der står i den bog, vi har købt til kurset. Det er i det hele taget meget symptomatisk for undervisningsformen herovre. Den virkelige udfordring er ikke at læse ifm. forelæsningerne, men at finde ud af hvad sammenhængen er, mellem hvad der står i bogen, og hvad der foregår til timerne.

Professor de Vries holder også meget af at snakke biografisk om store videnskabsmænd, og underholder gerne med røverhistorier om nobelpristagere.

Kurset handler officielt om, hvad der sker når lys rammer stof. Hvordan det absorberes og overfører energi til materialet, og hvordan denne energi så kan påvirke materialet. Kendte eksempler er fotosyntese, solceller og de dér grønne-og-gule selvlysende tingester, man kan rende rundt og vifte med, til techno-fester... Jeg synes ikke jeg lærer noget, og kan ikke finde ud af, om det er et problem. Evalueringsformen inkluderer en række "pop-quiz"'es, hvilket vil sige overraskelses-eksamener. Man møder op klokken morgenhår og bliver budt velkommen af en test...

Chem 281: Protein Crystallography
Mit krystallografikursus ledes af Prof. Sagermann der åbenlyst er tysker. Han halter på venstre ben og siger "basically" som hvert fjerde ord. Ellers er han meget pædagogisk, og stoffet er egentligt spændende. Jeg har bare indtil videre haft det hele før, i en to-timers introduktion derhjemme. Lidt skuffende, men meget afslappende.

Chem 262A: Drug Design
Suverænt kurset med den fedeste titel. Forelæseren, Prof. Reich, er rent faktisk en ægte amerikaner, og meningen med kurset er vist vi alle sammen skal være geniale og starte vores eget medicinal-firma inden året er omme. Størstedelen af evalueringen baseres således på et individuelt projekt, hvori vi skal identificere vores eget drug target, og fremlægge en strategi til at udvikle et passende medikament. Hvis man skulle gøre det ordentligt, ville det optage ca. 50 timer om ugen.

Dr. Reich bruger således det meste af timerne på at forklare os hvor travlt vi har, og i øvrigt fortælle om det firma, han startede med sin bror. Stoffet er faktisk super spændende, jeg føler mig bare kvalt i al den kreativitet og slevstændighed, jeg forventes at udvise.

BMSE 596: Graduate research in Biomolecular Science & Engineering
Det er her, jeg egentligt helst ville lægge min kreativitet og mit engagement. Jeg har fået lov til at rende rundt i laboratoriet helt ude på pynten, med havudsigt, hos Prof. Daniel Morse. Han kan nogle coole ting med proteiner fra blæksprutter og havsvampe. Sådan noget med hvordan man bygger en østersskal. En østersskal er jo som bekendt fantastisk let, i forhold til enormt stærkt materialet er.

Jeg er havnet på et projekt med en Japansk post doc (forsker) ved navn Michi. Hun er super sød, men også meget, meget arbejdsom. Altså bortset fra, hun først møder kl. ti. Til gengæld går hun så først hjem kl. otte om aftenen, og arbejder syv dage om ugen.

Indtil videre arbejder jeg på at indarbejde nogle udvalgte mutationer i et protein som står for dannelsen af lag af glas (siliciumdioxid) i en havsvamp. Jeg roder med DNA'et lige nu, men når vi får fremstillet noget protein, skulle vi gerne bliver klogere på, hvordan de enkelte protein-enheder finder sammen og danner lag og små tårne, som glasset så dannes på.

Det er i virkeligheden mest et håndværk, jeg lærer lige nu. En stor del af molykærbiolgi er at kunne arbejde med DNA, bakterier og proteiner, uden at forurene prøverne, og uden at slå ting ihjel, på ufordelagtige tidspunkter. Imorgen skal jeg kigge til nogle bakterier, jeg har sat til at formere sig natten over. Hvis jeg ikke har gjort mit arbejde godt nok, er de kradset af.

ED 1- 40B: Intermediate & Advanced Volleyball
Hver mandag og torsdag starter med en times volleyball. Det er blandet herrer og damer (coed, som man siger), det er blandet øvet og meget øvet, og der er pissesjovt, undskyld udtrykket.

I starten var jeg ikke så begejstret med den amerikanske sportspædagogik. Træneren snakker/små-råber konstant, for at holde folk til ilden, og alt foregår i løb. Men efterhånden er jeg sgu' blevet grebet af det. Færdighedsmæssigt ligger jeg lunt i svinget, men jeg kan mærke jeg bliver bedre, og hold da k*ft hvor er det fedt at spille. Hvem der bare havde været to-meter-og-tolv, så man kunne have været blevet elite-sportsmand.

Er også kommet til at tilmelde mig et hold med kampe én aften om ugen. Det bliver sikkert for meget, men jeg ku' ikke lade være.

Min oplevelse, som jeg håber at have fået videreformidlet, er at jeg har alt, alt for travlt, men morer mig kosteligt. Så må vi se om jeg slipper godt fra det hele...

Nu skal jeg i hvert fald hjem at sove.